Vi sad suverænt på langsiden – 4 række midt for og kunne overskue hele banen.
Med et samlet tilskuerantal på godt 5.600 var det ikke meget vi fyldte på stadion. Vi fik taget billeder udenfor og indenfor med vores fane. Der var flere – mindst 3 – i Barca-farver. 2 unge knægte med de nye udebanetrøjer og en ung fyr med en lyserød Messi-trøje. Nej – vi var ikke mange.
Det mærkede vi især, da Barcelona scorede, hvor Morten og jeg røg op af stolene hujede og hejede og viftede med flaget. Måbende voksne og indignerede børn gloede på os som var vi fra en fjern planet.
Som nævnt havde vi store forventninger til kampen, men vi må skuffende konstatere, at de spanske kvinder ikke nåede Brøndbys ditto til sokkeholderne. De danske kvinder var fysisk stærkere, hurtigere, mere boldsikre og langt bedre i pasningsspillet. Brøndbys spillere stod godt på banen – både i angreb og forsvar. De stod på den rigtige side af de spanske spillere og kunne med lethed pille bolden fra dem, hvis de da ikke fik serveret bolden lige på fødderne pga. en af den mange, mange spanske fejlafleveringer.
Skal vi give dommeren et par ord med på vejen – er vi ikke imponeret. Hun var ikke konsekvent i sin håndtering af f.eks. ”hiv-i-trøjen”, hvor der blev dømt frispark, når de spanske kvinder gjorde det – men ikke omvendt. Af tvivlsomme domme står linjedommerne for deres del.
Marta Corredera og Jelena Cankovic var de spanske målscorere og fra Brøndby scorede Anja Thorsen og Simone Boye Sørensen. Det sidste mål langt inde i overtiden. Dommeren havde kigget på sit ur og var ved at fløjte af, men fortrød – bolden blev spillet ind i feltet fra højre side til Simone Boye Sørensen, der med et velplaceret hovedstød bragte balance i målscoren.
Der var tilskuerrekord på Brøndby Stadion – men det er stadig svært at hive mændene med til kvindebold. 2/3 af tilskuerne var børn/unge under 18. De mindste af ungerne ifølge med voksne.