Af Bo Sahl Christensen & Ida Tosti Kristensen
I marts måned var vi så heldige at Barça spillede 3 hjemmekampe i træk og B-holdet én. A- og B-holdet spillede endda samme aften, så vi oplevede at gå direkte fra Mini Estadi til Camp Nou med hymnen gjaldende fra de to stadioner umiddelbart efter hinanden!
Turens højdepunkt var uden tvivl returopgøret mod AC Milan, en magisk aften med et storspillende Barçahold og elektrisk stemning på tilskuerpladserne.
På Mini så vi B-holdet slå Córdoba med 4-3, hvor bl.a. Muniesa, Sergi Roberto, Deulofeu og Dongou tryllede. Vi glæder os til at se dem fast på A-holdet 🙂
Vi nåede kun lige på Camp Nou til kampstart mod Deportivo der endte 2-0 til Barca. Tidligere på dagen var der dog tid til et billede foran stadion, og en lokal bedstemor var klar til kamp.
Før skæbnekampen mod AC Milan hvor vi mødtes med andre danske culés. Nerverne sad uden på tøjet men det endte lykkeligt med en 4-0 sejr!
På Ciutat Esportiva Joan Gamper kunne vi igennem hegnet se B-holdet træne, og vi så en masse af A-holdets spillere køre fra træning, men kun Tello stoppede op.
Det var en fantastisk tur, og vi glæder os allerede til næste gang.
Martin
Hej. Det ser ud til i har haft en rigtig fed oplevelse. Jeg skal derned om en uge med min lillebror, og vil gerne ud at se dem træne (udover de to kampe vi skal se)
Kan du kort forklare hvor i stod, da i så Tello og de andre køre forbi i bil?:)
Mvh
Martin
Bo og Ida
Hej Martin
Vi stod ved hovedindgangen til Ciutat, hvor der er en port og et lille kontor (som folk der har aftaler kan komme ind igennem). Desuden stod der en del andre fans, så jeg tror ikke i vil være i tvivl om hvor det er:-)
Man kan gå hele vejen rundt om træningsanlægget, og på den ene af siderne (på samme vej som Lidl) er der en anden indgang som vi mistænker at nogle få af spillerne brugte. Så hvis I er to kan I evt. fordele jer… Det er i det hele taget også meget fedt at tage gåturen rundt om anlægget, fordi man nogle steder kan se igennem hegnet, og dermed se nogle af spillerne. Det er dog primært b-holdet man kan se på den måde, fordi a-holdets baner er skærmet af med stof på hegnet.
Hvis ikke I ved hvor Ciutat ligger eller hvordan I kommer derud, kan vi også hjælpe med det:-)
Vi håber at I får en rigtig fed tur med nogle gode kampe og en masse autografer!
Martin degn
Hej Ida og Bo.
Hvordan kom i ud til Ciutat Esportiva fra centrum?mvh Martin
Bo
Hej igen, undskyld det sene svar, men vi glemte lige at du havde postet herinde igen…
For at komme derud tog vi først metroen til Zona Universitaria, og derfra sporvogn T3 til Sant Feliu C. Comarcal, som er endestationen. Derfra skal man gå i højest 10 minutter, og man kan se den store nye la masia bygning hele vejen:-)
Det tog vist os mellem en time og halvanden at komme derud, så det er et ret godt stykke fra centrum.
Vi havde ikke noget kort, men orienterede os lidt om området på google-maps.
Go’ fornøjelse:-)
Martin
Super. Tusind tak. Jamen det er vel bare at finde en bus derud. ik? Hvis man er heldig, kan man så få autografer?:) Skal have bettebror med, så han blir da helt vild. heh